Microblading i Århus

Er du ikke tilfreds med dine naturlige øjenbryn eller måske ked af, at uanset hvad du gør ved dem, så bliver de aldrig så fyldige, som du drømmer om? Hvis du virkelig ønsker at gøre noget ved dine naturlige øjenbryns udseende, såsom at give dem større volumen eller rette deres form og bredde, så kan løsningen være at få behandlet dine bryn med teknikken microblading.

Microblading (3D) bryn – hvad er det?

Microblading af bryn, også kaldet 3D bryn, er en anerkendt asiatisk teknik inden for semi-permanent make-up, og den tager udgangspunkt i dine egne bryn. Efter microblading behøver du ikke længere tegne dine bryn op om morgenen for at få et markant udtryk – det får du nemlig med en microblading-behandling. Teknikken kendes også under navnene PhiBrows og hairstroke, idet små hårlignende strå bliver pigmenteret i huden bag øjenbrynene med en PhiBrush for at komplementere dine egne hårstrå, så du kan opnå tætte og fyldige bryn.

Inden den egentlige behandling lægger du i samarbejde med behandleren en plan, hvor I både tager højde for dine ønsker til brynene og din ansigtsform, så du ved, hvad du går ind til, og hvad du skal forvente dig af resultatet. Til behandlingen får du først målt op og tegnet omrids til dine “nye” bryn, inden pigmenteringen begynder. At få lavet pigmenteringen kan gøre en smule ondt, men det er muligt at få en bedøvende creme til at dulme smerterne.

Microblading af øjenbryn sikrer dig et naturligt resultat

De påtegnede hårstrå bliver placeret, så de blender ind i dine bryn. Teknikken gør dermed dine egne bryn kraftigere for at skabe et naturligt resultat, der passer til dit ansigt. Da pigmentet lægges i hudens yderste lag, er det nødvendigt at gentage behandlingen eller få et såkaldt touchup, hvor farven friskes op (typisk efter 6-12 måneder). Varigheden af resultatet efter flere behandlinger afhænger af din hudtype, men vil som udgangspunkt være 1-5 år.

Vil du vide mere om microblading af bryn?

Hos Beauty by Brix er du garanteret en professionel behandling – jeg er under uddannelse i behandlingsteknikken hos mastertræneren Diana Hvas og kan snart kalde mig PhiBrows-artist. Hvis du har spørgsmål til microblading af bryn eller andre af mine behandlinger, er du altid velkommen til at kontakte mig.

PERMANENT MAKE-UP

Jeg er i fuld gang med min uddannelse i permanent makeup hos Dianahvas.dk. Følg med på siden for at holde dig opdateret, eller tryk på knappen herunder for at skrive dig op til vores nyhedsbrev.

 

×