Kan man bade med vippeextensions?

Dine vippeextensions kan sagtens tåle at blive våde ved bad, og vi anbefaler, at du minimum to gange om ugen renser dine vippeextensions med en vippeshampoo, du modtager ved dit første besøg hos Beauty by Brix.

Dog kan pool, spa og saltvand have en negativ effekt på holdbarheden, så vær ekstra opmærksom på sommerferien.

Beskyt dine vipper og forlæng holdbarheden

Men sommeren kan være særligt hård ved dine vipper, fordi mange flittigt kaster sig i bølgerne på stranden og hopper i vandet i en afkølende pool. Hvis du ønsker at passe ekstra godt på dine vipper, kan du vælge at bruge dykkerbriller – særligt hvis du ved, du skal være i vandet i længere tid. Jo bedre du beskytter dine vipper, desto bedre er chancerne for lang holdbarhed.

Undgå olie omkring dine vippeextensions

Du kan sagtens gå i bad med vippeextensions. Det er ikke så meget vandet under badning, du skal være opmærksom på, men derimod dine rutiner før og efter.

Hvis du har for vane at fjerne din makeup, inden du går i bad, bør du undgå produkter, der indeholder olie. Olie kan nemlig opløse den lim, som dine vippeextensions sættes fast med. Du bør også undersøge, om de produkter, du bruger efter badet, indeholder olie. Det gælder eksempelvis din dagcreme og natcreme.

Har du eyelash extensions, mens du er på ferie, skal du også være opmærksom, når du bruger solcreme i ansigtet. Mange solcremer indeholder olie, som kan skade dine vipper, hvis det kommer for tæt på øjenområdet.

Du er altid velkommen til at kontakte Beauty By Brix, hvis du har spørgsmål til pleje og beskyttelse af dine vippeextensions.

×