Hvor længe holder eyelash extensions?

Eyelash extensions er påsat på dine naturlige vipper. Det betyder, at de kunstige vipper som udgangspunkt falder af sammen med dine egne vipper. Generelt har naturlige vipper en levetid på 45-60 dage, og det er også den holdbarhed, du kan forvente med dine eyelash extensions.

Husk at få fyldt dine vipper op

Da dine naturlige vipper gradvist afstødes, sker det samme for dine eyelash extensions. For at bevare fyldigheden i dine vipper skal du derfor med jævne mellemrum have en opfyldning. Det er normalt at få fyldt extensions op hver 2.-4. uge. Det varierer dog fra person til person.

Tips til at forlænge holdbarheden

Selvom der er en generel holdbarhed for eyelash extensions, er der flere ting, du kan gøre for at optimere den:

    1. Undgå oliebaserede produkter

Det vigtigste er at undgå produkter med olie omkring øjnene. Indeholder dit ansigtsprodukt olie, er der risiko for, at olien vil opløse vippelimen. Det betyder, at limen ikke længere kan holde dine eyelash extensions fast, og dermed risikerer vipperne at blive skæve eller falde af.

    1. Hold igen med mascara

Når du har fået lavet eyelash extensions, er dine vipper blevet enten forlængede eller fortættede. Dermed udfylder de kunstige vipper den rolle, som mascara normalt har. Vil du alligevel stadig bruge mascara, skal du være opmærksom på, at det kan nedsætte holdbarheden og gøre dine vipper grynede.

Hvis du bruger mascara, skal den helst lægges yderst på vipperne, og du skal desuden undgå øjenmakeupfjerner, der indeholder olie.

    1. Værn om vipperne med en mascarabørste

Jo bedre du passer på dine vipper, desto bedre er chancerne for, at de holder i lang tid. Børst derfor jævnligt vipperne med den mascarabørste, du får ved behandlingen.

 

Få hjælp til at passe godt på dine vipper

Det kan være svært at passe godt på sine eyelash extensions – særligt hvis det er første gang, du får lavet behandlingen. Du kan dog altid kontakte os hos Beauty By Brix og få individuel hjælp til, hvad du kan gøre for at få dine vipper til at holde så længe som muligt.

×